Børn holder ikke op med at elske deres forældre, når de af forældrene bliver gjort forkerte, - de holder i stedet op med at elske sig selv.


INDRE BARN TERAPI

Indre Barn Metoden er en effektiv terapiform, når vi skal forløse ubearbejdede traumer, der er opstået i barndommen.


Traumer i barndommen kan nemlig skabe et overlevelsesmønster hos barnet, som, hvis det tages med videre ind i voksenlivet, kan føre til en indre ubalance, tilbagevendende kropsspændinger eller udfordringer i relationen til andre mennesker.


Når vi bruger Indre Barn Metoden i forbindelse med kropsterapi, så kan vi gennem en forløsning af de kropslige spændinger få adgang til ubearbejdede traumer hos klienten og derigennem forløse og hele.


Hvad er et barndomstraume?

Et traume, der opstår i barndommen, kan være mange forskellige ting. Det kan være en konkret hændelse eller et chok, som har traumatiseret eller skadet, fordi barnet blev mødt med utryghed og mangel på forståelse. Det kan også være en generel oplevelse af altid at blive mødt med reaktioner, der skaber en grundfølelse af at være forkert.


Et traume opstår ikke altid ud af en enkeltstående oplevelse, men kan også være et resultat af et længerevarende svigt i barndommen fra nære relationer.