Om mig

Jeg hedder Søs Beltoft, er 54 år gammel og beskriver egentlig bedst mig selv som et meget søgende menneske, hvilket efterhånden har givet mig en del uddannelser på mit CV. 

Jeg er oprindeligt uddannet lægesekretær, NADA-akupunktør, sexolog & parterapeut og har arbejdet med disse specialer indtil jeg for 18 år siden fik arbejde på et opholdssted for anbragte børn & unge, og derigennem fik lyst til at læse social- og special-pædagogik. 

Jeg brænder for at hjælpe andre mennesker til en naturlig balance. 

Tidligere har jeg taget kurser i fysiurgusk massage, krops-akupunktur, mindfulness & meditationer, hvorfor det blev en helt naturlig proces for mig at læse TOTUM  kropsterapi og derigennem lære endnu mere om netop balancen mellem krop og sind. Efterfølgende har jeg taget uddannelsen som traume- samt indrebarn-terapeut.

Jeg underviser i dag på TOTUM skolen for kropsterapi i Odense. 

Jeg er bosiddende i et skønt skovhus på Langeland med min mand og vores dyr.


 

 

Del siden